Bøger

Unge generationer på arbejde

Vejen til et anderledes rigt liv

UNGE GENERATIONER PÅ ARBEJDE er en bog til unge og deres ledere. Den udforsker de unges verden, fejrer deres kompetencer og ruster dem til et arbejdsmarked under voldsom udvikling. Samtidig er bogen en guide til ledere, der skal lede og samarbejde med de unge i de kommende mange år. 

Erhvervslivets forventninger til de unge generationer er høje: Hvordan vil de mon revolutionere de satte organisationer, tranformere arbejdslivet og dermed udfordre vores syn på fremtiden? De unge generationer er vokset op i skyggen af forventninger og har aldrig prøvet andet. Men hvilke forestillinger og ønsker har de selv til deres fremtidige arbejdsliv? Og hvilken vej drømmer de om at gå? 

UNGE GENERATIONER PÅ ARBEJDE er en rejse ind i de unge generationers verden. Bogen smider forventningerne over bord og viser, hvor de unge kommer fra, hvad der har formet dem, og hvor de gerne vil hen. Den kommer med støttende tilråb og gode råd til, hvordan de unge finder en vej ud i arbejdslivet, der er mere meningsfuld og bæredygtig end den, deres forældre er gået. Og den viser ledere, hvordan man med forståelse og indsigt giver de unge generationer plads og sparring, så de blomstrer i organisationer og virksomheder.

Oplagt

- At lede adfærd

Den nyeste forskning tyder på, at præmisserne ledere har arbejdet ud fra de sidste årtier har været fejlslagne. I "Oplagt" præsenterer Mettelene Jellinggaard og Alexandra Krautwald, hvordan ledelse i det 21. århundrede skal praktiseres.


Bogen præsenterer en praksis, der tager udgangspunkt i menneskets genetiske forudsætninger og biologi. I stedet for at præsentere langsigtede forandringer, skal der designes værktøjer og omgivelser, der tages i brug her og nu. Disse værktøjer vil tillade lederen at udøvde indflydelse gennem små, veltilrettelagte skub.


Udover at præsentere konkrete værktøjer, så vil "Oplagt" vise vejen for ledere i mange år fremover.

Sunde penge

Alle er enige om, at der skal være økonomi til fremtidens udvikling. At vi skal kunne trives og udvikle os som mennesker. Og ikke mindst at der skal være en levedygtig verden til de kommende generationer. Det kræver, at vi finder metoder til at drive forretning på en etisk, klimamæssig , social og økonomisk bæredygtig måde. Det store spørgsmål er, om vi kan bygge bro mellem alle disse dagsordener, der nok på overfladen bekæmper hinanden, men tilsammen er nøglen til vores fælles fremtid – hvis vi tør give plads til det svære, det modstridende og det usikre.


Svaret i SUNDE PENGE er ja, men her gives ingen genveje og lette løsninger. Vi skal være parate til omfattende omstillinger og hårde prioriteringer. Problemerne betragtes i bogen fra et væld af vinkler, og det giver et multiperspektiv til de ledere, der står midt i en dilemmafyldt hverdag, hvor fremtidens udfordringer kræver langsigtet handling.


SUNDE PENGE er en appel til virksomhedernes ledere og beslutningstagere om at forstå, hvad der er på spil nu og i årene, der kommer. Det er en opfordring til at gentænke og handle, mens der stadig er mulighed for det. Hvis vi skal gøre os håb om at møde fremtidens krav, handler det ikke om at vende alt på hovedet, men om at bruge hovedet – om at prioritere, forbinde og balancere. Bogen giver et kvalificeret bud på, hvordan det kan ske.

Strategi Implementering

Værktøjskassen

Opdag bogen "Strategiimplementering" af Alexandra Krautwald, en uvurderlig guide til at omsætte strategier til konkrete resultater og skabe succes i din organisation.


Alexandra Krautwald deler sin omfattende viden og erfaring inden for strategiimplementering og viser vejen til at håndtere udfordringerne og realisere strategiske mål. Bogen giver dig værdifulde værktøjer, trinvise metoder og praksisnære eksempler, der hjælper dig med at navigere gennem kompleksiteten og sikre en effektiv implementering af strategier.


Du vil lære, hvordan du engagerer dine medarbejdere, skaber en kultur for forandring, identificerer og håndterer risici og opnår målbare resultater. Rudi Landsdorf udfordrer konventionelle tilgange og præsenterer innovative ideer, der vil inspirere dig til at tænke strategisk og handle proaktivt.


"Strategiimplementering" er en essentiel læsning for ledere, strategiske beslutningstagere og alle, der ønsker at skabe succes gennem effektiv handling. Få indblik i de bedste praksisser og teknikker til strategiimplementering og tag din organisation til næste niveau med denne omfattende og praktiske bog af Alexandra Krautwald.

Menneskesynet

Hvordan grov udnyttelse blev tilforladelig

Bogen er en kritisk samtidssatire, der henvender sig til alle, som forsker eller færdes i arbejdslivet, og som er optaget af dets udvikling. Det er en bog, som tilskynder læseren til at kaste et alvorligt blik på sine egne grundlæggende antagelser om, hvad der er sandt og godt, og som samtidig appellerer til et mere omfattende opgør med tidens mest magtfulde diskurs.


I denne medrivende arbejdspladsfortælling kryber alt det, der taler bag om ryggen på os, frem i lyset. Og selv om der er tale om et fiktionsværk, har både begivenhederne og karaktererne udspring i virkeligheden. Kampen om menneskesynet i arbejdslivet er nemlig langt fra fiktiv. Den er rasende virkelig.


Skal vi tale sammen?

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke et foredrag, er du velkommen til at udfylde kontaktformularen nedenfor. Jeg ser frem til at høre fra dig og til at hjælpe dig med at opnå dine mål og skabe positive forandringer i dit liv og din karriere.

Kontakt mig i dag, og lad os sammen kigge på jeres ønsker.